Logotype
Logotype
Logotype

Publicerad: 2014-06-30

It-chef deler ud af sine erfaringer fra Sveriges første Big Bang

– Vi ser skiftet af informationssystem som en vigtig investering i fremtiden og en måde at møde kravene til en effektiv og sikker pleje. Man må dog ikke undervurdere det administrative merarbejde, som overgangen til et nyt system indebærer.
Det siger it-chef i Region Jämtland Härjedalen, Marit Nilsson, i anledning af indførelsen af informationssystemet Cambio COSMIC R8.0 i hele regionens sundhedsvæsen for godt tre måneder siden.

Baggrunden for udskiftningen af it-systemet var, at det tidligere heldækkendes system, der blev indført i 2005, begyndte at blive forældet. Regionen ville få adgang til en moderne teknisk it-løsning for på en bedre måde at kunne støtte behandlingsprocesser. Forandringen berører cirka 2.500 brugere på Östersunds sjukhus, omkring 30 sundhedscentraler samt nogle distriktsmodtagelser.

Loyale medarbejdere
– Medarbejderne i sundhedsvæsenet har virkelig stillet loyalt op på hele denne rejse, selvom det nogle gange har været hårdt. Og der er stadig en hel del arbejde tilbage. Men det er skønt, at vi er kommet så langt, siger Marit Nilsson.
Region Jämtland Härjedalen valgte at indføre COSMIC bredt på samme tid, i stedet for at indføre it-støtten i organisationen trinvis. En årsag var, at medarbejderne skulle slippe for at dokumentere i to parallelle systemer, forklarer Marit Nilsson. Den brede indførelse har fået navnet “Big Bang”, og det er første gang i det svenske sundhedsvæsen, at en landsdel eller en region har udskiftet hele sit informationssystem på den måde.

Teknikken det enkle
– Indførelsen af et nyt it-system på denne måde er et gigantisk virksomhedsprojekt, hvor selve teknikken faktisk er den enkle del, konstaterer Marit Nilsson.
Marit Nilsson fortæller, at man ikke er stødt på nogen uventede problemer med COSMIC i den tid, hvor regionen nu har anvendt it-systemet. Alt har fungeret i henhold til planerne – også i det første hektiske døgn. Når det administrative merarbejde har været større end forventet, tror hun det skyldes, at regionen valgte ikke at overføre nogen informationer fra det gamle system.
– Det havde selvfølgelig været muligt at overføre information, men vi ville starte med en ren database. Ved at begynde fra begyndelsen får vi informationer af en god kvalitet. Det er en stor gevinst på sigt, men det betyder også, at personalet skal indlæse visse basisoplysninger manuelt ved patientens første kontakt med sundhedsvæsenet efter overgangen til COSMIC. Og det har taget mere tid, end vi havde regnet med, forklarer hun.

Går i mål næste forår
Ifølge Marit Nilsson har det været ekstra tungt i den primære behandling på grund af den store gennemstrømning af patienter der.
– Det bliver til mange oplysninger, der skal indlæses i løbet af en arbejdsdag. Og nogle oplysninger kan kun håndteres af læger, f.eks. ordinerede lægemidler og nye lægeattester, forklarer hun.
Det administrative merarbejde har dog ikke påvirket patientsikkerheden negativt, fremhæver Marit Nilsson. Det, patienterne kan have mærket, er, at tilgængeligheden har været reduceret i nogle perioder, f.eks. har der været længere telefonkøer, og det har været sværere at bestille tider.
I marts næste år tror Marit Nilsson, at det store virksomhedsprojekt når i mål. Det tager skønsmæssigt et år, inden samtlige funktioner er trimmet, og alle kronisk syge patienter er registreret i systemet, mener hun.

Støtte fra Cambio
Under processen har Region Jämtland Härjedalen modtaget støtte af projektledere og supportpersonale fra Cambio Healthcare Systems. En af dem, der har været indblandet i arbejdet, er projektchef Johan Thorwid. Han er glad for, at Cambio har fået mulighed for at være med og påvirke indførelsen af COSMIC.
– For at spare tid for regionen i forberedelsesarbejdet leverede vi en grundkonfigurering af systemet. Denne konfigurering bygger på de erfaringer, vi havde fået fra indførelsen af COSMIC hos otte andre svenske behandlere, forklarer Johan Thorwid.
Lige nu er der gang i et arbejde med at tilpasse denne grundlæggende konfigurering efter regionens særlige behov. Trin to bliver at begynde at forberede indførelsen af R8.1, der er næste version af COSMIC.
– Dette arbejde starter efter sommeren og vil ske parallelt med, at man afslutter indførelsen af R8.0, siger Johan Thorwid.

Marits bedste tips
Marit Nilsson understreger, at indførelsen af R8.1 bliver en ny udfordring og et projekt i sig selv.
– Vi har dog samlet os en del viden, som vi vil få glæde af, når vi skal implementere R8.1. Den vigtigste succesfaktor er engagerede chefer, der tager ansvar for indførelsen på sin enhed. Det er også vigtigt, at man ser arbejdet som et virksomhedsprojekt og ikke et it-projekt. For at få maksimalt udbytte af it-systemet skal man fokusere på behandlingsprocesser og rutiner og udvikle dem, siger Marit Nilsson.

Seminarium i Almedalen
Få del i erfaringerne fra Sveriges første Big Bang. Hvis du vil vide mere om erfaringerne fra COSMIC-indførelsen i Region Jämtland Härjedalen, er du velkommen til at lytte til et Cambio-seminar med it-chef Marit Nielsen i Visby i Almedalsweckan.

Sted: Mellangatan 18, Payexhuset, Visby.
Dato:1. juli klokken 13.00–13.45, “Sveriges første Big Bang – indførelsen af en heldækkende regional it-støtte med patienten i centrum”.

Cambio avsändare bild

Cambio Healthcare System

SWE | ENG | DK


DK


Logotype

Cambio blev grundlagt i 1993 og har siden da leveret heldækkende it-løsninger til sundhedsorganisationer. I dag er Cambio en e-sundhedsvirksomhed, der leverer smarte, pålidelige og brugervenlige løsninger til at forbedre behandlings- og patientsikkerhed med en markedsledende position i Norden og tilstedeværelse i Storbritannien, hvilket inkluderer mere end 100.000 brugere. Vi er engageret i at forbedre sundhedsvæsenet samt patientsikkerheden.
Følg os på:
FacebookInstagram
Kontakt:
Phone Mail Map