Logotype
Logotype
Logotype

Publicerad: 2016-02-09

Cambio lancerer tjenesten Cambio e-Learning

Cambio Healthcare Systems lancerer nu en e-læringstjeneste for yderligere at forenkle brugen af informationssystemet Cambio COSMIC. De første til at benytte tjenesten er Capio AB og Region Kronoberg. Hos Capio har 4.500 brugere startet uddannelse og certificering via e-læringstjenesten.

Cambio lancerer en e-læringstjeneste, der yderligere vil styrke brugen af Cambio COSMIC og øge patientsikkerheden i sundhedsvæsenet. Man komme let til e-læringstjenesten via en internetløsning integreret med Cambio COSMIC. Tjenesten vil løbende blive udvidet til Cambios øvrige produkter som f.eks. Clinical Decision Support, CDS.

– I dag har vi næsten 100.000 ansatte i sundhedsvæsenet i Sverige, Danmark og UK, der dagligt bruger vores løsninger. Det føles rigtig godt, at vi med e-læring nu tilbyder vores kunder at nå ud til alle disse brugere på en moderne og enkel måde med kurser i, hvordan de bedst anvender vores løsninger og dermed gør det lettere for virksomheden, siger ansvarlig for konsulentvirksomheden hos Cambio, Kristina Olsson.

Undersøgelser, der er gennemført af Cambio viser, at der er stor efterspørgsel efter kurser og forståelse for, hvordan informationssystemer til sundhedsvæsenet skal anvendes på en effektiv måde. Mangler i kurser og forståelse for, hvordan systemstøtten fungerer, fører ofte til frustrationer og irritation hos sundhedspersonalet. Det kan senere føre til, at patienter ikke får den behandling, de skulle have, og i nogle tilfælde kan det også føre til direkte fare for patienten. Ved hjælp af e-læring kan brugerne i ro og mag få adgang til materiale såsom film, instruktioner osv., hvor og hvornår det passer dem – hjemmefra eller på arbejdspladsen. Efter ønske fra kunderne indeholder tjenesten også certificeringer, hvor brugeren verificerer sin viden, og ansvarlige chefer kan følge op på, hvem der er certificeret, og hvem der ikke er.

– Vi ser e-læring som en god måde at nå ud til vores medarbejdere med kurser. Det er meget smidigt for os, at Cambio selv producerer kurserne og har ansvaret for tjenesten. Øget kompetence fører til en mere sikker behandling for patienten, siger overlæge ved Cabio S:t Görans sjukhus, Nicklas Skyttberg.

E-læring er en meget omkostningseffektiv måde at nå ud til mange brugere samtidig. Det er specielt vigtigt i forbindelse med større opgraderinger og implementering af funktioner, der berører hele sundhedspersonalet. Cambio lancerer tjenesten i forbindelse med udrulningen af den seneste version af Cambio COSMIC.

– Modtagelsen hos brugerne er meget positiv, og vi ser frem til at starte tjenesten hos samtlige Cambios kunder i løbet af 2016, siger Kristina Olsson.

Cambio avsändare bild

Cambio Healthcare System

SWE | ENG | DK


DK


Logotype

Cambio blev grundlagt i 1993 og har siden da leveret heldækkende it-løsninger til sundhedsorganisationer. I dag er Cambio en e-sundhedsvirksomhed, der leverer smarte, pålidelige og brugervenlige løsninger til at forbedre behandlings- og patientsikkerhed med en markedsledende position i Norden og tilstedeværelse i Storbritannien, hvilket inkluderer mere end 100.000 brugere. Vi er engageret i at forbedre sundhedsvæsenet samt patientsikkerheden.
Følg os på:
FacebookInstagram
Kontakt:
Phone Mail Map