Logotype
Logotype
Logotype

Publicerad: 2017-05-01

Cambio Healthcare Systems åbner kontor i Odense

Svenske Cambio Healthcare Systems, som i dag leverer det elektroniske patientjournal system (EPJ) til Region Syddanmark har valgt at åbne afdeling i Odense – det sker den 1. maj og kontoret lægges i Videnbyen, mellem universitetet og det ny OUH.
Steffen Lerche fra Cambio Healthcare Systems siger, ” Vi har i en længere periode ønsket at åbne kontor i Odense, tæt på vores største danske kunde. Vi har nu internt lavet en række tiltag som betyder, at mulighederne for et endnu tættere samarbejde med OUH og resten af hospitalerne i Regionen er muligt – det ser vi frem til”. Cambio Healthcare Systems har i første omgang valgt at etablere sig med 3-4 arbejdspladser, men håber på en udvidelse. ” Vores håb er, at Odense kontoret blive en central del af Cambio Healthcare Systems aktiviteter i Danmark. At være både så tæt på universitet og hospital/klinik, giver nogle unikke muligheder for os”, siger Steffen Lerche. Cambio Healthcare Systems er kendt for stærke samarbejdsrelationer til sine kunder samt til en række store internationale spillere, herunder Microsoft. ”Det vil vi gerne bygge videre på, og inkludere OUH og Region Sydddanmark i de netværk vi har på tværs af landegrænser omkring udvikling af nye EPJ understøttende løsninger”, udtaler Steffen Lerche.

I Danmark er Cambio Healthcare Systems ligeledes ansvarlig for at levere EPJ til Forsvarets Sundhedstjeneste, til Grønland samt til Færøerne. Cambio Healthcare Systems har i flere år haft et samarbejde med Regionen om levering af EPJ til Region Syddanmark, men med henblik på det udbud Regionen har lanceret omkring indkøb af et fremtidigt EPJ fra 2019, forventer Cambio Healthcare Systems at skulle samarbejde meget tættere med Regionen. ”Vi mener derved, at kunne komme tættere på kunden, og har set, at denne model fungerer bedst for både os og vores andre kunder. Derfor er vi overbeviste om, at skulle vi vinde udbuddet og dermed fortsætte som leverandør af EPJ til Regionen, vil vi være i stand til at levere et system og en service, der understøtter de kliniske arbejdsgange og samtidig tager højde for nødvendigheden af den ledelsesmæssige information, systemet også skal kunne levere, for at drive et velfungerende sundhedsvæsen”.

Cambio Healthcare Systems er ved at udrulle den nye version af Cosmic – 8.1 stort i Sverige, COSMIC 8.1. versionen indeholder bl.a. stærke værktøjer til at få overblik i journalen, samt muligvis markedets mest moderne medicinmodul. 8.1 er allerede implementeret hos de første kunder i Sverige, og i løbet af 2017 udrulles version 8.1 ni andre steder i Sverige.

Cambio Healthcare Systems er et internationalt firma med i omegnen af 500 ansatte på verdensplan, primært i Sverige, hvor udviklingsafdelingen ligger og hvor der arbejder flere end 200 medarbejdere.

Invitation to Cambio New Odense Office

Cambio avsändare bild

Cambio Healthcare System

SWE | ENG | DK


DK


Logotype

Cambio blev grundlagt i 1993 og har siden da leveret heldækkende it-løsninger til sundhedsorganisationer. I dag er Cambio en e-sundhedsvirksomhed, der leverer smarte, pålidelige og brugervenlige løsninger til at forbedre behandlings- og patientsikkerhed med en markedsledende position i Norden og tilstedeværelse i Storbritannien, hvilket inkluderer mere end 100.000 brugere. Vi er engageret i at forbedre sundhedsvæsenet samt patientsikkerheden.
Følg os på:
FacebookInstagram
Kontakt:
Phone Mail Map