Logotype
Logotype
Logotype

Publicerad: 2018-04-17

Cambios nødberedskab i Grønland blev testet – og bestod med glans

I marts måned opstod der fejl på en central database-lagerenhed i det grønlandske sundhedsdatanetværk, som påvirkede it-driften i store dele af det grønlandske sundhedsvæsen. Cambios nødberedskab blev testet – og bestod! Nødsystemerne fungerede helt, som de skulle, og vores COSMIC patientjournal var uberørt af hardwarefejlen.

Offline funktionalitet sørgede for fuld adgang til patientjournalerne
Da det grønlandske netværk gik ned på grund af den fejlende lagerenhed, gik sygehuse og sundhedshuse over til at benytte Cambio COSMIC patientjournalens replikationssystem med offline funktionalitet.

Læge og afdelingschef for sundhed-Data Grønland Kent Kleinschmidt fortæller: ”Patientjournalerne var uberørt af den fejlende lagerenhed. Læger, sygeplejersker og øvrigt sundhedsfagligt personale havde hele dagen overblik over både aftaler og indlagte patienter, og de havde fuld adgang til patienternes journaler med notater og medicinoplysninger. Patientjournalens replikationssystem var guld værd og reddede medicingivning overalt.”

Vi fik testet beredskabet i en klinisk sammenhæng
Ingen ønsker naturligvis, at der er knas i it-driften. Men når uheldet nu alligevel var ude, så er jeg faktisk godt tilfreds med at have fået testet beredskabet af i klinisk sammenhæng. Også Kent Kleinschmidt er glad for at se, at nødberedskabet fungerer:

”Torsdagens hændelser har vist, at vores nødberedskab fungerer, som det skal. Ingen patienter var i fare, og vi kunne udføre vores akutarbejde stort set, som vi plejer. Vi havde fuld adgang til patientjournalerne, og alt virkede som det skulle i sådan en situation.”

Hvad skete der egentlig?
Torsdag morgen den 22. marts opdagede afdelingschefen for sundhed-Data Grønland Kent Kleinschmidt, at en central database-lagerenhed var stået af. Det påvirkede den online it-drift hen over dagen, indtil systemet var oppe at køre igen i løbet af eftermiddagen. Det var et godt samarbejde med den danske leverandør af lagerenheden, der fik it-driften stabiliseret i løbet af få timer.

Nødsystemerne tog over med det samme og fungerede fuldstændig, som de skulle. Kent Kleinschmidt forklarer: ”Det hele forløb meget udramatisk. Vi vidste, hvad vi havde med at gøre, og vi kunne tilse de patienter, vi skulle.”

Æskulap patientjournalen, der kører via satellit og benyttes i 3 byer på hhv. østkysten og nordpå, var uberørt af netværksnedbruddet, fordi den afvikles lokalt og dermed ikke benytter den centrale lagerenhed.

Cambio avsändare bild

Cambio Healthcare System

SWE | ENG | DK


DK


Logotype

Cambio blev grundlagt i 1993 og har siden da leveret heldækkende it-løsninger til sundhedsorganisationer. I dag er Cambio en e-sundhedsvirksomhed, der leverer smarte, pålidelige og brugervenlige løsninger til at forbedre behandlings- og patientsikkerhed med en markedsledende position i Norden og tilstedeværelse i Storbritannien, hvilket inkluderer mere end 100.000 brugere. Vi er engageret i at forbedre sundhedsvæsenet samt patientsikkerheden.
Følg os på:
FacebookInstagram
Kontakt:
Phone Mail Map